Om Vibeke

Vibeke er kvinden bag “Tag et Valg”

Vibeke2019Jeg er 61 år, født i København. Siden ’99 bosat smukt på Midtfyn, med udsigt over marker, vidder og skov.

Jeg startede tidligt i KFUK og sluttede som tropfører, da jeg var 19 år.

Siden arbejdede jeg i Post Danmark i 31 år, startende som bud, og de sidste 12 år som postmester på Fyn med ansvaret for 200 ansatte.

I Post Danmark arbejdede jeg i en virksomhed i stor forandring. Jeg har derfor stor erfaring i at være i det kaos som forandring, nedskæring og nye værdier kan medføre for mennesker, der har troet sig sikre i en lang ansættelse eller en gennemprøvet og tryg dagligdag.

Jeg har erfaring i nye ledelses metoder som:

Forandringsledelse, Coaching, Selvbærende Teams, U-teorien, Positiv ledelse (Appreciative Inquiry), Lean, kvalitets – og sikkerheds arbejde.

Jeg har altid været nysgerrig af natur og søgt en større sammenhæng og mening i den umiddelbare verden lige foran mig. Derfor har jeg parallelt med min erhvervskarriere, uddannet mig inden for alternative områder.

Jeg er således også uddannet og certificeret:

  • Kinesiolog,
  • FDZ Zoneterapeut,
  • Bach blomsterterapeut
  • Voksenunderviser, hvor jeg bl.a. har arbejdet med: Undervisningsmetode PEEL.

Jeg er desuden indviet Paco (Inka traditionens healer ) og har lært af Samere, Blackfood- Sioux- og Hopi traditioner.

Jeg arbejder også som familieopstiller.

Jeg er Seer og healer og mit kraftnavn er ”Dragehvisker”. Dragehviskeren er, den, som gør det ubevidste bevidst og videreformidler, det som Dragen – vores skjulte sider og potentialer, fortæller.

Dragehvisker

 

Hvorfor stoppede jeg min lederkarriere i Post Danmark

Tiden var inde til at spille på alle tangenterne i mig, og jeg kunne stoppe i Post Danmark, med stor indsigt i og på utallige planer, hvor den mest kraftfulde var: at lede mig selv og teams i en tid i forandring.
Jeg stoppede på en god og klar måde, med dyb taknemmelig for at have været del af en stor virksomhed, der gav og tog i fint samspil med mig.

Hvorfor laver jeg dét, jeg gør i dag?

Jeg kan ikke lade være! Jeg havde i mange år arbejdet som healer, coach og behandler i min fritid, sideløbende med mit lederjob. Jeg finder det dybt inspirerende og meningsfyldt, at arbejde med mennesker på mange planer. Og dét, at kunne hjælpe og gøre en forskel i andres liv giver mig dagligt energi til at fortsætte med dét, jeg gør og udvikle mig fortsat i den retning.

At kunne helbrede folk og – eller – føre dem gennem forskellige transformationsprocesser, der giver dem mere livsglæde, livskraft og vitalitet er en yderst glædelige arbejdsgave for mig.

Desuden føler jeg, at det forpligter, at have fået indsigt og viden, der kan berige og hjælpe folk til at være ansvarsfulde ; med begejstring, til at være levende i Deres liv.

Drivkraften i mig er denne videreformidling og virke som healer og Dragehvisker.

Mit værdigrundlag er:

  • 
Nærvær
  • Ærlighed
  • Ansvarlighed
  • 
Nysgerrighed
  • 
Engagement
  • Ligeværdighed
  • Evnen til at forpligte sig: til sig selv Og til fællesskaber
Print Friendly, PDF & Email